Tema – Datasletning

Tema – Datasletning

”Vi omfavner en række af forskelligartede opgaver i NordVirk, og bruger opgaverne som et reelt læringsindhold, der kan bruges i erhvervslivet” 

Datasletning er en opgave der kræver viden. At slette en computer for data kræver en oplæring og viden om vores processer.
Som for eks. at computeren nulstilles til fabriksindstilling.

  • At datasletningsprogrammet bruges korrekt.
  • At enheden gradueres og sorteres, hvor der defineres fysiske defekter/skader der afgør indkøbs- og salgsprisen.
  • At der holdes orden, så alle enhederne bliver ordentligt registreret i vores system.

Vores værkstedsleder oplærer STU-eleverne i alle delprocesser og når vi føler, at eleven lever op til vores kvalitetskrav for opgaven, kan eleven tage ansvar for opgaven, hvis de har mod på det. Vores værkstedsleder er en certificeret teknikker og bistår planlægning og kontrol af opgaven.

Det er ikke et krav fra NordVirk, at eleverne har ansvar, men hvis man som elev gerne vil have ansvar, får man lov at afprøve sig selv i opgaven. Det er det vores elever vokser af. De får en grundlæggende tro på sig selv i en arbejdssammenhæng.

Vi afprøver efterfølgende elevens effektivitet og produktivitet, observerer om de kan opretholde overblik og generelt om eleven kan arbejde selvstændigt med opgaven.
Det definerer vi i NordVirk som Reelle arbejdstræning. Eleven beviser, via opgaven, at de kan være en attraktiv ressource for en kommende arbejdsgiver.
Oliver og Casper er to gode eksempler på dette.

De samarbejder om denne opgave og har begge bevist, at de ikke kun besidder de IT-faglige kompetencer for at kunne udføre opgaven, men at de også gerne vil tage ansvar for både opgaven og egen læring.

Oliver (tv) fortæller; ”Jeg er glad for opgaven. Den er forholdsvis nem at gå til, når man har lærte alle delprocesser og har fået lidt rutine i opgaven. Jeg syntes også det er fedt, at det jeg gør tingene korrekt, har en betydning for dem, der skal købe og sælge udstyret”.

Casper siger; ”Jeg kan godt lide opgaven – Især når det kører og vi kan komme igennem rigtig mange computere uden de store problemer. Så føler man, at man har udrettet noget denne dag”
Eleverne lærer mere end opgavens IT faglige indhold. De øver sig i samarbejde og arbejde selvstændigt, da de skal koordinere opgaven med hinanden og værkstedslederen. De lærer problemløsning, når der opstår komplikationer og lærer at strukturere opgaven, så de er mere effektive. De lærer at bevare overblik og gennemføre opgaven efter forudbestemte kvalitetskrav.

Det er essensen af det NordVirk kan og gør dagligt.

Tema – brobygning til uddannelse.

Tema – brobygning til uddannelse.

I denne uge gik turen til AMU.

Vi bruger ofte AMU kurser, som et supplement til vores elevers STU. På AMU er blandt andet Truckcertifikat et af de kurser vores elever har benyttet sig mest af. Men der findes mange andre korte kurser, som STU-elever kan tage og som vi naturligvis støtter op omkring.

Besøget på AMU skal netop give vores STU elever inspiration og motivation til at forbedre deres egne muligheder for beskæftigelse eller uddannelse.
Korte kurser i et undervisningsmiljø, giver mulighed for at afprøve og afklare sin egen retning.

Derefter kan vi i samarbejde med eleven bygge videre på den proces der er igangsat.

Tak til AMU for en fin rundvisning.

En hverdag i NordVirk – Windows installationer –

En hverdag i NordVirk – Windows installationer –

Udvikling af faglige kompetencer.

Vi omfavner en række forskelligartede opgaver i Nodrvirk, og bruger opgaverne som reel arbejdslæring, der kan bruges i erhvervslivet.
Klargøring til salg af brugte computere kræver, at vores kunder får en oplevelse af, at de modtager et nyt produkt der virker og lever op til deres forventninger – også softwaremæssigt.

Derfor har vi indført en kvalitetskontrol på opgaven, hvor der tjekkes at alt er, som det skal være. Det tager Jess sig af
Efter installationen tjekker han
– om der mangler opdateringer,
– om salgsgraduering er korrekt,
– om de korrekte drivere er installeret,
– batteristatus m.m.

Installation af styresystemet klargør vi på forskellige måder.
Viden og indsigt omkring opgaven, og de ting man skal være opmærksom på når opgaven udføres, er vigtige elementer i opgaven.

Jess har igennem hans arbejdstræning lært opgaven til fulde. Han har lærte alle processer og faldgruber, og opretholder en høj arbejdsmoral og kvalitet i hans arbejde. Det har givet en høj produktivitet og en lav fejlprocent. At opnå det er drømmescenariet for en virksomhed som vores.

For hvis der er fejl i opsætning eller computeren, får NordVirk en utilfreds kunde. Det koster ekstra fragt på returvaren og tid på at udbedre skaden.
Jess fortæller, at han er glad for at opgaven er velkendt da det giver ham ro og mindre stress.
Vi er sikker på, at Jess kommer til at være en værdifuld ressource for en kommende arbejdsgiver. Han har bevist at han klarer opgaven selvstændigt og i høj kvalitet.

IT’s in good hands.

Praksisorienteret læring og Kommercialisering af viden.

Praksisorienteret læring og Kommercialisering af viden.

”Vi omfavner en række af forskelligartede opgaver i Nordvirk, og bruger opgaverne som reelt læringsindhold, der kan bruges i erhvervslivet”
Indsigt i Teknologi kan mere end bare løse en konkret opgave.

I STU-elevernes egen afklaringsproces skaber vi rammerne og motivationen for at fordybe sig i teknologiske interesseområder.
NordVirks STU er ikke låst af et fast pensum.

Vi strukturer læring udfra den enkeltes interesser, forudsætninger og behov. Vi er mednysgerrige og støttende i elevens læringsrejse.
Selvom eleven kan finde det valgte teknologiske område uinteressant efter et par uger, er det lige så vigtigt at få en afklaring i elevens personlige ønsker om at afklare, hvad man vil og kan i en beskæftigelses- eller uddannelsessammenhæng. Men lykkedes fordybelsen kan det være starten på en lang og meningsfuld læringsrejse.

Dion er i gang med at fordybe sig i en grafiske kreativ proces, hvor han undersøger hvordan softwaren fungerer på vores nyindkøbte Tegnetablet. Hvor det fører ham hen ved vi ikke endnu. Men læringsprocessen er i gang og motivationen i top.

På sigt skal den oparbejdede viden bruges til en reelle opgave, som vores værkstedsleder definerer. Eks. vis en kunstplakat vi hænger op i NordVirks lokaler.
Mødet mellem et ”kundebehov” og et færdigt produkt der anerkendes og efterfølgende tages i brug, skaber motivation, en personlige tilfredsstillelse af at bidrag med noget meningsfyldt og en styrket tro på sig selv og sine evner.

Det giver mening og det er det, vi i NordVirk kalder for praksislæring og kommercialisering af viden.

Praksisorienteret læring og Kommercialisering af viden.  INFO-skærm

Praksisorienteret læring og Kommercialisering af viden. INFO-skærm

”Vi omfavner en række af forskelligartede opgaver i Nordvirk, og bruger opgaverne som reelt læringsindhold, der kan bruges i erhvervslivet”

NordVirk arbejder målrettet med praksisorienteret læring i vores STU.

Vores interne infoskærm er et godt eksempel på det.
STU-eleven (som ønsker at være anonym) har taget ansvaret for, at indholdet på vores interne infoskærm er ”up to date” med de ugentlige meddelelser om rundvisninger, møder m.m.
STU-eleven har det vi kalder ”basisopgaver” der skal løses dagligt for at skabe rutine, hvor der postes informationsoplæg og finjusteres indhold. Han lærer at navigerer i platformen og bliver med tiden effektiv, da opgaven er velkendt og klart defineret. STU-eleven lærer at modtage og udfører instruktioner og vi lærer at præsentere opgaverne tydeligt og nøgtern.

NordVirk har vores visuelle identitet med farvekoder og bestemte måder at præsentere indholdet på. I den udviklende læringsproces, hvor nye poster udvikles, kan eleven arbejde kreativt efter
NordVirks forudbestemt rammevilkår. Det målretter de kommunikative budskaber som skal harmonere med ”arbejdspladsens” (NordVirks) behov og ønsker. Samtidigt giver opgaverne en vis grad af kreativ handlefrihed, når der skal arbejdes med Adobe pakkens InDesign og Photoshop.

Opslagene skal nemlig godkendes af værkstedslederen inden de tages i brug, hvilket simulerer et reelt ansættelsesforhold, hvor ”kunden” eller ”chefen” (Værkstedslederen) bestemmer udfaldet af i ibrugtagning af det færdige produkt.

Det er hvad vi kalder Praksisorienteret læring og kommercialisering af viden, hvilket øver og ruster eleven til at kunne efterleve de krav og forhold man kan forvente at møde på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Vores STU-elev har været meget vedholdende i opgaven, hvilket er til gavn for hans beskæftigelseserfaringer og for organisationen.