Udvikling af dine faglige, personlige og sociale kompetencer

Uddannelse & Beskæftigelse

Med udgangspunkt i IT og udvikling af kompetencer tilrettelægger NordVirk dit individuelle uddannelses- eller arbejdstræningsforløb i et tæt samarbejde med dig, din UU vejleder, sagsbehandler og eventuelt forældre.

Du er tilknyttet en af vores fire Værksteder;  IT-Værkstedet, Lagerværkstedet, Teknologi eller Marketing. Vi tilbyder også tværgående aktiviteter som ADL (madlavning, serviceopgaver og rengøring), motion, tematorsdage, sociale arrangementer, CV/jobplan, selvforståelsesforløb m.m. 

Vores mål er, at du udvikler dine kompetencer og bliver klogere på dig selv, hvor du afklarer dit fulde potentiale på fremadrettede job, uddannelse og forsørgelsesgrundlag.

Hvem er vi?

Se en præsentationsvideo af NordVirk og lær mere om hvem vi er.

Vil du vide mere?

Kontakt os for information, visitation, brobygning og rundvisning.

Stepan Lee
sl@nordvirk.dk 
(+45) 2227 1083 

STU hos Nordvirk

LAB hos Nordvirk

Mentor

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse

I vores STU arbejdes ud fra et individuelt perspektiv, hvor der tages udgangspunkt i dine behov og forudsætninger.

Du indgår i vores produktion og virksomhedsdrift i de forskellige værksteder med de ressourcer og evner, du har. Faguddannet personale vil guide og vejlede dig i dine opgaver og uddannelse.

Herudover har du mulighed for at dygtiggøre dig indenfor almene fag som eksempelvis dansk, matematik, engelsk, m.fl. og deltage i sociale aktiviteter.

Efter en STU får du udleveret et kompetencebevis, der indeholder en beskrivelse af opnåede mål, dine arbejdsevner og personlige kompetencer.

Om STU

Formålet med en STU er at udvikle dine faglige, personlige og sociale kompetencer, samt at opnå færdigheder til et så selvstændigt voksenliv som muligt. Uddannelsen tilrettelægges ud fra dine kvalifikationer, modenhed og interesser.

En STU er tre-årig uddannelse og gratis for dig. Uddannelsen er ikke SU berettiget, men du kan under uddannelsen modtage uddannelseshjælp, førtidspension eller revalideringsydelse, hvis du er over 18 år og er berettiget til dette efter de gældende regler.

Adgangskrav og optagelse

Det er din UU-vejleder, der vurderer, om du er i målgruppen for en STU. Såfremt du er det, laver UU-vejlederen en indstilling til STU til din hjemkommunes visitationsudvalg.

De vurderer om du skal tilbydes en STU. Indstillingen udarbejdes i et samarbejde mellem dig, UU-vejlederen og evt. dine forældre eller værge.

Om beskæftigelses- og uddannelsesforløb

Der arbejdes ud fra et individuelt perspektiv, hvor der tages udgangspunkt i dine behov og forudsætninger.

I vores værksteder indgår du aktivt i vores produktion og virksomhedsdrift med de ressourcer og evner, du har. Faguddannet personale vil guide og vejlede dig i dine opgaver og faglige oplæring.

Efter endt forløb får du en rapport, der indeholder en beskrivelse på dine faglige kompetencer, behov og evne til at kunne starte på en uddannelse eller i et job på ordinære eller særlige vilkår.

Beskæftigelse og uddannelse (LAB)

  • 12 ugers udviklings- og afklaringsforløb
  • Uddannelses- og virksomhedsrettede træningsforløb
  • Ressourceforløb

NordVirks arbejdstræningsforløb er målrettet til at afklare, afprøve og træne dine evner til at kunne påbegynde en uddannelse eller job på ordinære eller særlige vilkår.

Mentor

Vi tilbyder personlig støtte fra en mentor i overgangsfasen fra NordVirk til uddannelse eller job.

Mentor forløb

Når dit forløb afsluttes hos os, tilbyder vi i et tæt samarbejde med din hjemkommune et mentorforløb, hvor du kan fortsætte med samme vejleder fra NordVirk i den periode, hvor du skal overgå til en uddannelse eller et job.

Du vil bibeholde din tilknytning til NordVirk og få personlig vejledning og hjælp til de udfordringer, der eventuelt opstår i overgangsfasen.

Mentorforløbet skal godkendes af din sagsbehandler.